UDSTILLING NETOP NU/CURRENT EXHIBITION
[29.03.07 - 19.05.07]

 

 

 

TOMAS LAHODA

 

AD PAINTINGS II

 


Pressemeddelse

Press release

 

Fernisering torsdag d. 29 marts 2007 kl. 17-20

Med AD PAINTINGS II fortsætter Tomas Lahoda den serie han udstillede, under samme titel, på Galerie Birthe Laursen i 2005. Det er nye malerier der atter går i kødet på den glamourøse modeverden, hvor Lahoda henter sine motiver. Det reflekterende kunstnersind dissekerer reklamernes overflade og skaber billeder der trækker dybere spor. De nye malerier er koncentreret omkring parfume og kosmetik, der bliver et billede på det ultimative overfladiske, hvormed vi kan gemme vores indre. Som betragter af malerierne står vi i modellens sted og et skræmmende scenarie udspiller sig i spejlet. Bag de klare neonfarvede barnagtige pastischer af flakoner gemmer sig udsyrede og muterede modeller, der absolut ikke kan indfri forventningerne til den materielle forbrugsverdens virkelighedsforvrængende perfektion. En verden der foregiver at tilbyde det evigt ny og smukke, og som skaber et permanent begær for vores narcissistiske tilfredsstillelse – et ideelt afsporet nutidsalter.


Tomas Lahoda er født i 1954 i Tjekkiet, og han bor og arbejder både i Prag og i København. Han er uddannet på kunstakademiet i Prag i 1973 – 1979. Tomas Lahoda har mange separat- og gruppeudstillinger bag sig, særligt i Danmark og Tjekkiet, men også i USA, Belgien, Finland, Sverige m.m. Han har arbejdet som konservator på Statens Museum for Kunst, København, og som lektor og leder af maleriafdelingen på Det Jyske Kunstakademi, Århus.


Kataloget AD PAINTINGS II og Pressebilleder i høj opløsning kan rekvireres ved henvendelse til galleriet.

 

Udstillingen er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg

 

 




 



 



 

 

 


 


 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OPENING HOURS:
WEDNESDAY, THURSDAY AND FRIDAY
FROM 12 NOON UNTIL 6 PM
SATURDAY FROM 10 AM UNTIL 2 PM,
OTHERWISE BY APPOINTMENT.


 
TILBAGE / BACK