|
KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN
SVEND-SVEND
SVEND
DANIELSEN & SVEND-ALLAN SØRENSEN
PRESSEMEDDELELSE
PRESS
RELEASE IN ENGLISH
Svend
er topmoderne og klassisk på én og samme tid. Han
er fluxus og mørkemaleri fra 30’erne. Han er benhård
og temmelig let. Han er en fræk fyr på knallert.
Han kom for tidligt til De Unge Vilde og blev vildere end dem.
Selvom jeg kalder ham Ringo, er det ham, der spiller guitar.
Svend A om Svend D
Svend kommer fra Midtjylland, Bjerringbro. Der er fugle,
køer og et foderbræt med et skævt messingskilt
– Blackbirds only! Navne, ansigter, begreber, politik, absurd,
humoristisk og fugleherbarium. Rock og rul i træsnit-fugle,
som hønen klukker mindeligt. Spændt ud mellem koncept
og kærlighed til grafiktraditionen. Djærvt linocut,
stoflighed – stramt koncept skævt sat op.
Svend D om Svend A
Fernisering torsdag d. 8. juni 2006, kl. 17-20.
Svend Danielsen (1955) og Svend-Allan Sørensen (1975)
mødtes under den yngste Svends afgangsprojekt fra Det
Fynske Kunstakademi i 2002. Der viste sig hurtigt en kunstnerisk
samhørighed og sympati de to imellem, og siden da er
det blevet til fælles illustrationsopgaver, bogudgivelser
og kunstprojekter. ”Kunstnersammenslutningen Svend-Svend” på
GALERIE BIRTHE LAURSEN er dog duoens første større
udstilling. Den består bl.a. af maleri, grafik, video,
foto og en træstamme. Omdrejningspunktet er det fine og
finurlige samspil mellem Svend A’s sort/hvide skriftværker
og Svend D’s særegne kolorisme. Svend-Svend repræsenterer
et af de mere originale indslag på den danske kunstscene
lige nu.
Svend Danielsen er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi
i København hos Svend Wiig-Hansen og Sven Dalsgaard i
årene 1974-78.
Svend-Allan
Sørensen er uddannet på Det Fynske Kunstakademi
hos Jesper Christiansen og Lars Bent Petersen i årene
1997-2002. Han har siden 1999 været redaktør på
adressens forlag.
Udstillingen
vises til og med lørdag d. 15. juli 2006.
|