|
PATRICK
CORNILLET
DISPARITIONS/FORSVINDINGER
Pressemeddelse
Press
release in english
Velkommen
til fernisering torsdag d. 7. september 2006 kl. 17- 20.
Efter
to udstillinger på GALERIE BIRTHE LAURSEN i Paris er det
en glæde for galleriet for første gang i København
at kunne vise en separatudstilling med den franske kunstner
Patrick Cornillet. Hans malerier af øde storbylandskaber
virker som tågede billeder indfanget af den forbipasserende.
De tilbyder flygtige, utydelige gensyn med dele af byrummet,
som normalt ignoreres. Men der er mere på spil i hans
melankolske urbane billeder.
Patrick
Cornillet arbejder i lighed med mange andre samtidskunstnere
med det realistiske maleri. Hos ham bliver fotografiets detaljerealisme
forenet med det sanselige maleri. Gråtoneskalaen og den
flydende penselføring skaber en sløret afbildning,
som om det gengivne byrum er ved at opløse sig som billede
eller netop i færd med at dukke frem som afbildning, stadig
uskarpt i fokuseringen. Denne sløring skaber tvivl om,
hvorvidt det i realiteten er byens fysiske forsvinding over
tid for øjnene af os, som malerierne præsenterer.
Patrick Cornillets maleri behandler på én gang
billedmæssige og urbane problemstillinger.
Patrick
Cornillet er født i 1968 i Nantes, Frankrig, hvor han
bor og arbejder. Han har været aktiv på den internationale
kunstscene siden 1999. I 2001 begyndte GALERIE BIRTHE LAURSEN
at repræsentere ham. Han har flere separat- og gruppeudstillinger
bag sig.
Udstillingen
kan ses til lørdag d. 4. november 2006.
|