|
LYS
KIRSTEN
KLEIN
Pressemeddelelse
Press
release in English
Velkommen til fernisering
torsdag 13. oktober 2005 kl. 17-20 på galleriet.
60-året
for den danske fotograf Kirsten Klein (f. 1945) er netop blevet
fejret med en retrospektiv udstilling på en række
kunstmuseer i Danmark. Men Kirsten Klein, der bor og arbejder
på Mors, lever fortsat med sit kamera. Det er GALERIE
BIRTHE LAURSEN en glæde med udstillingen LYS at kunne
vise helt nye arbejder af Kirsten Klein.
Denne
gang er Kirsten Kleins fotografier blevet til på rejser
i Nordnorge og Normandiet, langt fra den moderne livsverdens
udfoldelsesrum. I tålmodige øjeblikke stiller fotografierne
skarpt på menneskets dyrkning af den rå natur og
på naturens egen fascinerende bearbejdning. Selv om fotografierne
også denne gang handler om noget tilsyneladende ganske
simpelt, indeholder de alle et strejf af det storladne. Kirsten
Kleins fotografier dirrer mellem endelighed og uendelighed,
mellem detaljen og de åbne vidder. De fungerer som øjenåbnende,
sanselige og til tider melankolske fotografiske indblik i naturens
poesi og eget abstrakte formsprog.
Udstillingen
er udarbejdet i samarbejde med GALERIE BIRTHE LAURSEN – SUSAN
NIELSEN PARIS, hvor udstillingen LUMIÈRE kan ses fra
3. november til 3. december 2005. I forbindelse med udstillingerne
i København og Paris er der udgivet et katalog med tekst
af Torben Weirup, som kan rekvireres ved henvendelse til et
af gallerierne.
Projektet
er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg.

Udstillingen
i København fortsætter til 26. november 2005.

|