|
HÅKAN BERG
BLIND
LETTERS
Pressemeddelelse
Press
release in English
Efter
to udstillinger på GALERIE BIRTHE LAURSEN i Paris er det
en glæde for galleriet for første gang i København
at kunne vise værker af den svenske kunstner Håkan
Berg.
Udstillingen BLIND LETTERS inviterer med nye grafiske arbejder
og malerier af Håkan Berg indenfor i et univers præget
af klarhed og selvfølgelighed. Håkan Bergs enkle
billeder tilbyder tilsyneladende ikke andet end enhed og simpelhed:
Enhver illusion og ekspression er barberet væk lige som
ethvert ikonografisk indhold. I stedet viser billederne abstrakte,
minimale former og ensomme felter. Det er BLIND LETTERS. Blinde
breve er ufuldstændige breve med mangelfulde adresser.
De er mulighedssteder, og som sådan nogle steder er Håkan
Bergs billeder breve til dem, vi bliver, når vi betragter
dem. Lige som når vi læser blinde breve, ser vi
hos Håkan Berg, fordi vi mangler noget. Hos Håkan
Berg finder vi imidlertid ikke det virkeliges betydning skabt
af velkendte syn. Her vil synliggørelse snarere sige
at forstyrre betragterens syn.
Velkommen
til fernisering torsdag d. 6. april 2006 kl. 17- 20.
Håkan Berg er født i 1958 i Kristianstad i Sverige.
Han er uddannet på Konstskolan i Kristianstad, Högskolan
i Umeå og Grafikskolan Forum i Malmö. Han har flere
internationale separat- og gruppeudstillinger bag sig og er
repræsenteret i nogle af de største svenske samlinger.
Udstillingen
kan ses til lørdag d. 27. maj 2006.
|